AARHUS


a
Foto: Scanpix

Mens Toveshøj med stor succes har installeret videoovervågning, så kan hærværksmænd stadig operere frit og uden overvågning i Gellerupparken på den anden side af Edwin Rahrs Vej.
Det er nemlig en afdelings beboere, der suverænt bestemmer, om der skal videokameraer op. Og i Gellerupparken sagde beboerne sidste år massivt nej til videoovervågning.
Men i lyset af succesen i Toveshøj kan det godt være, at afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken gør endnu et forsøg på at få videoovervågning til at glide gennem en beboer-afstemning.
»Det skal jo nok rygtes blandt beboerne her, at Toveshøj i første kvartal af 2015 kunne nøjes med at bruge 14.000 kr. på at udbedre skader efter hærværk. Så det kan da godt være, at vi prøver igen. Men vi var altså nogen, der brugte rigtig mange kræfter på at forberede det forslag om videoovervågning, der blev stemt ned,« siger Helle Hansen, der er formand for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse.
Gellerupparken er heller ikke ramt så hårdt af hærværk, som Toveshøj var inden videokameraerne blev tændt.
»Toveshøj er kun en tredjedel af Gellerupparkens størrelse. Alligevel brugte de flere penge på hærværk,« siger Helle Hansen.
Gellerupparken brugte i 2013 1,7 millioner kr. på at udbedre skader, forårsaget af hærværk. Et tal, der i 2014 faldt til 1,2 millioner kr.
Hvis afdelingsbestyrelsen igen gør et forsøg på at få installeret videoovervågning, så vil Brabrand Boligforenings administrerende direktør, Keld Laursen, give det sin varme støtte.
»Det er helt bestemt relevant at tage det op igen. Jeg forstår godt dem, der synes, at det er ubehageligt at blive overvåget. Men det er jo ikke sådan, at der er nogen, der hele tiden sidder og kigger på skærme. Det er kun, hvis der sker episoder, at optagelserne bliver kigget igennem. Og det vil kun være nogle få betroede medarbejdere, der får lov til det,« siger Keld Laursen.