lørdag den 22. august 2015

Lige da vi var flyttet til Gellerup, var Z* og jeg i byen i Århus. Da vi skulle hjem var det som sædvanlig svært at preje en taxa, men Z* så en og styrtede over til den, jeg er mere langsom end hun er. Men der var også en ung mand med kasket højt på hovedet og street wear osv., han mente at han var kommet først. Og de gav sig til at diskutere. På et tidspunkt fandt de ud af, at vi skulle samme sted hen. Så kunne vi jo dele. Han havde været på kasino og havde vundet en masse penge, jeg kan ikke huske hvor mange tusind. Men han betalte turen. Vi stod ellers og viftede med vores halvtredsere eller hvad vi nu lige havde. Men nej, nej, han havde jo lige vundet en masse. Og så sejlede vi hver vores veje ind i Parken, vi hjem til vores 74 m2, og han hjem til hvor mange m2 han nu havde at udfolde sig på.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar